FAQ / Ofte stillede spørgsmål

 

Vi har her samlet svar på mange af de spørgsmål, som vi ofte får stillet af vores kunder.


Vi anbefaler dig at scrolle ned igennem emnerne, og se om du ikke kan finde svar på netop dit spørgsmål.

Du finder bl.a. spørgsmål og svar vedr. følgende emner: Opsægning og design, Produkter, Bestilling, Digitaltryk versus Offsettryk, Falsning, Farvetryk / CMYK, Beskæring, Skæremærker, Bukkestreg, Renskæring og Kachering. 

Finder du ikke svaret, så er du selvfølgelig altid mere end velkommen til at kontakte Colore enten per e-mail eller 3355 0055. Vores kontaktdata står under ’Kontakt’ i menu baren øverst på siden.

Opsætning og design

Er du i tvivl om den bedste opsætning eller design til det valgte trykmedie, så kontakt os endelig og få råd og vejledning.

Mangler du grafisk assistance, så kan vores grafiker hjælpe dig. Vi laver både grafisk design fra bunden af og tilbyder også at tilrette eksisterende design efter aftalte ønsker. 


Produkter

Hvor finder jeg jeres produkter? Og hvilket produkt skal jeg vælge?
I menu-baren øverst under ’Web-shop’ kan du finde alle vores produktkategorier.

Under hver produktkategori f.eks. ’Udstillingssystemer’, ’Selvklæbende prints’ og ’Plader’, der finder du alle de tilhørende produkter.

Hver produkt har en detaljeret beskrivelse, stykpris, og pris per x-antal. Under visse produkter f.eks. Basic RollUp finder du også PDF-templates, som du gratis kan downloade og bruge til design af det valgte produkt.

 

Er du i tvivl om, hvilket produkt du skal vælge, så kontakt Colore og får råd og vejledning.

  

Bestilling

Hvordan bestiller jeg flere forskellige produkter?
Når du først har lagt et produkt i kurven, så kan du efterfølgende forsætte med bestilling af andre produkter og lægge disse i kurven ét ad gangen.

Det er en god idé at samle din bestilling på én ordre, derved spares der på fragten, da ordren vil blive sendt samlet. Det gælder dog ikke, hvis en del af ordren er bestilt som ekspres forsendelse.

Har du spørgsmål som du ikke kan finde svar på, så kontakt os endelig enten per mail (findes under kontakt) eller på telefon 3355 0055. 

  

Digitaltryk versus offsettryk

Hvad er forskellen på digitaltryk og offsettryk?
I dag er der ikke den store forskel på digitaltryk og offsettryk. Derimod er der stor forskel på hvilken produktionsmetode, man bør vælge til sine tryksager. De væsentligste forskelle er produktionstiden, størrelsen på oplaget og prisen, hvorimod kvaliteten i dag minder meget om hinanden.
 

Derfor kan det betyde mere, hvornår du skal bruge din tryksag. Offsettryk tager normalt 4-8 hverdage, mens digitaltryk tager normalt 1-4 hverdage.


Derudover kommer offsettryk kun på tale ved tryk større oplag, mens digitaltryk kan bestilles helt ned til 1 stk.


Prisen gør, at der kan være penge at spare, ved at vælge den rigtige trykløsning. Offsettryk er meget dyrt (per stk.) ved små oplag og meget billig (per stk.) ved store oplag. Omvendt  så er digitaltryk langt billigere (per stk.) ved små oplag, og meget dyrere (per stk.) ved store oplag.


Falsning

Hvad er falsning?

Falsning betyder, at tryksagen foldes. En falsning laves typisk på midten af et ark, men der er mange andre typer af fals. 

 

Hvis der er farver, hvor falset ligger, kan papiret knække. Knækket i papiret kan delvis afhjælpes ved at lave en bukkestreg på tryksagen inden den bliver falset.


Her er eksempler på forskellige typer af falsing:

eksempler_fals.png 
  

Farvetryk

Hvad er CMYK farver?

CMYK er en fælles europæisk farvestandard og forkortelse for de fire trykfarver: Cyan (blå), Magenta (rød), Yellow (gul) og Keyblack (sort). CMYK bruges til tryk af farvebilleder mm. Når man taler om 4 farve tryk, så er det farveskalaen CMYK.

Alle Colores maskiner er indstillet til CMYK-farver. Andre farver som f.eks. Pantone- og RGB-farver konverteres automatisk til CMYK.

Det er derfor meget vigtigt, at du selv konverterer alle de anvendte farver og billeder, der er anvendt i dit design, til CMYK. Det gælder både baggrundsfarver, bogstager, fotografier, tegninger m.m. Har du ikke konverteret dine elementer til CMYK, så er der stor risiko for, at dine farver bliver ukorrekte.

OBS - Det er derfor ikke korrekt at gemme dine farver i RGB-farver, da RGB er det farveformat, som bruges på skærmen, til websites og andre online elementer. Alt til tryk skal gemmes i CMYK.

 

Hvad er 1+0, 1+1, 4+0 og 4+4 farver?
Disse talbetegnelser bruges til at forklare, hvor mange farver, der trykkes i, og om det er tryk på én eller begge sider af papiret.


1+0: betyder, at der trykkes i 1-farve på én side.


1+1: Betyder, at der trykke i 1-farve på både for- og bagside, altså begge sider. 

4+0: Betyder, at der trykkes i 4-farver med tryk på én side.


4+4: Betyder, at der trykkes i 4-farver med tryk på begge sider.

Hvis din tryksag indeholder et farvebillede, så skal du ikke tælle hver enkel farve, det bliver automatisk trykt i 4+0 eller 4+4 farver, alt efter om der er tryk på én eller begge sider af papiret. 


Hvorfor ændrer min farve sig ved konvertering fra RGB til CMYK?
Farverummet i CMYK er mindre end i RGB. Derfor er det ikke alle farver fra RGB farverummet, som kan gengives i CMYK, og så vil farven ændre sig i konverteringen.


Beskæring/udfald

Hvad er beskæring, og hvad skal bruges beskæring til?

Beskæring er et ekstra område på typisk 5 mm, der skal tilføjes din tryksag. Dette områder ligger udenfor det færdige produkt. Dette område har stor betydning for din tryksag, hvis designet på din tryksag går til kanten af papiret. Det gør langt de fleste. 

 

Skal din tryksag have tryk til kant, så er det vigtigt at designet i den indleverede trykklare PDF-fil indeholder 5 mm beskæring. Det er vigtigt, at det er hele dit design, der indeholder de 5 mm beskæring. Dvs. det er både baggrunden, billeder og illustrationer m.m., der må beskæres eller ligger helt ud til kanten.


Vigtige indholdselementer som f.eks. budskaber, tekst, logo, adresser, kontaktoplysninger m.m., de skal endelig ikke være en del af de 5 mm beskæring. Det er en god idé, at disse elementer placeres med min 10-15 mm luft fra den endelige kant (efter beskæring), så vi  sikre, at det ikke skæres væk, når vi renskære din tryksag.

Man kan desværre ikke altid helt regne med, at renskæringen af en tryksag bliver 100% korrekt. Det er derfor vigtigt, at der er en tolerance på mindst 3 mm. 

 

Skæremærker

Hvad er skæremærker, og hvad bruges de til? Hvorfor skal jeg altid have skæremærker på mine trykklare filer?

Skæremærker er små markeringer der indikere hvor man ønsker sit design beskåret. Når en tryksag bliver beskåret kaldes det også renskæring. Som udgangspunkt burde alle tryksager leveres med skæremærker og en minimum 5 mm beskæring. Alle tryksager laves på et trykark, der er større end det endelige trykformat.

 

De fleste kunder ønsker tryk til kant på deres tryksager, men man ikke udnytte papirets

fulde brede eller længde, da maskinen skal have noget at holde fast i, når papiret

køres igennem maskinen.

 

Skæremærkerne markerer, hvor der skal skæres, så designet ligger rigtigt på det endelige

tryk ark. Med beskæringopnås det flotteste resultat dvs. en tryksag med rene lige kanter og ingen uønskede hvide striber på tryksagen.


Skæremærker er de linjer, som du kan se både på din computerskærm og selve på trykket, der viser hvor papiret vil blive skåret til efter at det er trykt. Alt udenfor disse skæremærker vil blive skåret væk, inkl. hvide kanter, som ikke er en del af designet på din tryksag.

Hvis dit billede/design ikke går hele vejen forbi skæremærker (typisk 3-5 mm beskæring), så vil dit endelige tryk have en eller flere striber af hvidt synligt ved kanterne. Det er der ingen kunder som ønsker. Derfor husk altid skæremærker på dine trykklare filer.

 

Renskæring

Hvad er renskæring?

Renskæring betyder, at trykarkene skæres til efter skæremærkernes mål. Hvis tryksagen ikke er markeret med skæremærker, så skæres tryksagen til efter det valgte format.

Alle vores produkter renskæres, medmindre andet er aftalt før forsendelse.

 

Bukkestreg

Hvad er en bukkestreg, og hvorfor bruger man bukkestreger på tryksager?

Bukkestreger anvendes til kraftigt papir eller karton på 160 g eller derover. Bukkestreger bruges når tryksagen skal falses (typisk i ryggen på tryksagen) .

Når man laver en bukkestreg betyder det, at papiret bliver præget med en lille rille. Rillen gør, at det er let at bukke papiret det pågældende sted. Når man har en bukkestreg kan papiret (tryksagen) nemmere enten maskin- eller håndfalses uden at papiret og trykfarven knækker i selve i ryggen (falsen).

Bukkestreger laves på selve omslaget af f.eks. hæfter, indholdet falses normalt uden bukkestreg.